Engel

Kirstens minde

Hans Kromann

Følger en beretning tilsendt at Hans Kromann:

Kære Hans Peter, Rune og Simon

Jeg har kendt Kirsten siden 1962 hvor jeg kom i klasse med Silja i Randers. Vi havde den gang ikke så meget kontakt da hun jo gik i en klasse under mig. Siden skiftede jeg skole, men da Randers er en relativt lille by vidste vi stadig hvem der var hvem. I 1969 var jeg udvekslingsstudent i highschool i USA. Det hørte Kirsten om og vi havde mange samtaler om det som gjorde at hun blev meget interesseret i selv at komme af sted. Hun kom siden til Grand Junction Colorado. Efter gymnasiet flyttede vi begge til Århus og færdedes i de samme vennekredse.

Der var altid fest og farver og gæstfrihed hvor Kirsten var, og Kirsten blev en rigtig god og engageret ven der var god og begavet at snakke med og som altid stillede op. Bl.a. skaffede hun mig en lejlighed i Elses ejendom i Møllegade hvor jeg var vicevært de sidste år mens jeg læste på arkitektskolen. Siden fik vi jo begge partner og børn, - to drenge hver. Jeg var flyttet til København først i 80-erne men vi holdt stadig kontakt og mødtes mindst 2-3 gange om året. Kirsten fulgte jo efter her over en del år senere og resten kender I.

Kirsten er den ven jeg har kendt længst og stadig har kontakt med. Når alvorlig sygdom kommer så tæt på gør det særligt indtryk. Hendes sidste 1 1/2 år har derfor fået mig til at prioritere anderledes i mit liv, - fokusere mere på at gøre ting mens tid er, - være mere for mine nærmeste og undlade at irritere mig over småting.

Kirsten inviterede mig i sidste uge, men jeg var forhindret p.g.a. ferie. Hun inviterede mig til i morgen fredag men det nåede vi ikke.....

 - Men heldigvis for Kirsten og for jer nåede hun fantastisk meget andet, - der groede ikke mos på den rullesten.

Jeg holdt altid meget af Kirsten og fik under hendes sygdom utrolig respekt for hendes figter-spirit, -mod og positive udstråling. Det er svært at begribe og meget urimeligt at det nu slutter alt for tidligt.

Det smerter mig meget og jeg tænker meget på jer og det tomrum Kirsten vil efterlade i jeres liv.

Kærlig hilsen

Hans