Engel

Kirstens minde

Conny

Kæreste alle sammen.

Jeg vil så gerne sige, de rigtige ting som kan lindre den smerte I føler, og alligevel ved jeg godt, at det kan jeg selvfølge ikke, men måske kan jeg være med til at gøre det til en smuk oplevelse midt i smerten… så derfor disse ord!

”Og når dødens nat engang

over mig sig sænker,

lad mig høre morgensang,

førend ret jeg tænker:

dine fugles morgensang

i den høje sommer,

der, hvor dag er altid lang,

natten aldrig kommer. (785,4)

 

Når et menneske dør, går en hel verden under.Kirsten er død. Vores elskelige Kirsten er død efter et rigt, men for kort liv. Og også med hende er en verden gået under. Men ikke blot Kirstens egen verden, hendes jordiske levnedsløb, men også en verden for alle os, der fik det privilegium at lære Kirsten at kende, ja, kalde hende veninde. For hvem af os, må ikke med sandhed sige, at Kirsten gav os noget med på vor livsvej, som blev os uerstatteligt. Ja, så uendeligt dyrebart. Vi fik hende så inderlig kær, hver især.

Det der betød mest, for Kirsten, her i livet var først og fremmest hendes familie og frem for alt jer to prægtige sønner. I var hendes store livsglæde.

Kirstens personlighed var som et lysende prisme med mange facetter. En sjælden samlet personlighed, så hvilende i sig selv altid, og så alligevel med så mange – og overraskende – sider.

Vi så det på det sidste i hendes kunst – med både de kantede og de runde former.

Men også med en personlighed, der ikke forandrede sig i sin inderste kerne, men som udviklede sig, sådan som det må være for et menneske, der lever med friske sanser og et opladt sind gennem livet.

Kirsten fik et alt for kort liv, og så med dette sygdomsforløb som klart havde sine tunge tider og sygdommen sine svære kriser. Men Kirsten beklagede sig aldrig, hverken i livet eller overfor døden. Tværtimod. Hun var klar til at drage af sted mod lyset. Ja, Kirsten hvilede i sig selv. I sin glæde ved livet og hun delte altid generøst sin glæde med enhver, der kom på hendes vej.

Kirsten var så utrolig livsglad – så i alle måder livsduelig til det sidste, parat til at gribe enhver lille glæde med taknemmelighed – men hun var også i sin omgang med og forberedelse til døden klar til at hendes engle hentede hende hjem.

Og vi kan kun her lade vore hjerter fylde af glæde og taknemmelighed over, at Kirsten var iblandt os, og at hun i dag nu er hos hendes kære, der er gået bort før hende, som Silja udtrykte det i hendes sms til mig.

Mange kærlige tanker til Kirsten og til jer som er tilbage.

Conny Ditlevsen